Overalt i Danmark | +5.500 arrangementer og workshops siden 2007

Hotel Colour

Hotel Colour - DISC spil
Træn samarbejde og teamudvikling med virksomhedsspillet DILEMMA
Hotel Colour - DISC spil
Hotel Colour - DISC spil
Hotel Colour - DISC spil

Kan I holde gæsterne glade, bundlinjen sort og sikre personalets trivsel?

  • 6-200+
  • 120-180 min. efter ønske
  • Dansk

Træd ind i rollen som Interim Management Team på det fem-stjernede Hotel Colour i en underholdende og lærerig teamaktivitet, hvor jeres evne til at forstå menneskers forskelligheder er nøglen til succes.
Et lærende og sjovt DISC spil om forskelligheder, personligheder og adfærd.

Hotel Colour har kæmpet med dårlige anmeldelser, stresset personale og svigtende salg, efter en fejlslagen strategi om at nedbryde siloer har efterladt organisationen i kaos. Nu er det op til jer at få hotellet tilbage på rette kurs!

Hvad er Hotel Colour?
Hotel Colour er et engagerende simulationsspil, hvor deltagerne arbejder i hold for at løse de daglige udfordringer, der opstår på et travlt hotel.

Gennem flere runder skal I træffe de rigtige beslutninger for hotellets otte nøglemedarbejdere – fra hoteldirektøren og receptionisten til oldfruen og dørmanden.

Hver beslutning har konsekvenser, og jeres succes måles på tre kritiske parametre:

  • Medarbejdertrivsel
  • Bundlinje og økonomi
  • Kundetilfredshed

Fleksibelt indhold tilpasset jeres behov
Det unikke ved Hotel Colour er, at scenarierne kan skræddersys 100% til jeres ønsker.

Spillet er opdelt i runder, der hver især kan fokusere på specifikke emner, eksempelvis:

  • Kommunikation og samarbejde: Hvordan undgår vi konflikter i teamet?
  • Motivation: Hvad driver de enkelte profiler, og hvad dræner dem?
  • Salg og kundeservice: Hvordan håndterer vi forskellige kundetyper?
  • Rekruttering: Hvem passer bedst til jobbet baseret på personprofiler?

Den perfekte introduktion eller “opfrisker”
Hotel Colour er designet til at bringe viden om personprofiler i spil på en praktisk og sjov måde. Spillet fungerer ideelt som:

  • Introduktion: En spændende start på et nyt forløb om adfærd og forskellighed, hvor vi starter med en introduktion til “farvelære” og cirkumplex-modellen.
  • Opfriskning: En underholdende måde at genopfriske og forankre viden fra tidligere afholdte workshops, så teorien bliver til praktisk erfaring.

En virtuel og interaktiv oplevelse
Undervejs i spillet bliver oplevelsen gjort levende gennem live-transmissioner fra hotellet, adgang til hotellets intranet og sociale medier samt videosekvenser med faktuel viden. Det skaber en intens og realistisk atmosfære, der holder alle deltagere engagerede fra start til slut.

Kan I holde gæsterne glade, bundlinjen sort og sikre personalets trivsel?

Kontakt os for yderligere information.

 

TILVALG:

Gør legen til virkelighed – få jeres egne profiler i spil
Det sjove behøver ikke slutte, bare fordi spillet er ovre. Faktisk er det her, det for alvor bliver interessant. For at sikre, at de gode grin og de vigtige øjenåbnere fra Hotel Colour også kan bruges mandag morgen, tilbyder vi en session, hvor vi kobler spillet direkte på jeres egen hverdag.

Vi tager jeres egne teamprofiler og lægger dem ved siden af de beslutninger, I traf på hotellet. Det gør det ret tydeligt at se:

  • Hvorfor gjorde vi, som vi gjorde? Vi kigger på, hvordan jeres naturlige styrker og præferencer styrede jeres valg i spillet.
  • Kan vi genkende det fra kontoret? De udfordringer, I mødte på Hotel Colour, findes sikkert også i jeres egen hverdag. Vi taler om, hvordan mønstrene går igen.
  • Hvad gør vi herfra? Vi tager de vigtigste “aha-oplevelser” og koger dem ned til konkrete råd og værktøjer, som gør jeres samarbejde stærkere med det samme.

Det her er sessionen, hvor vi rykker læringen ud af spillet og ind på jeres arbejdsplads. Vi bruger det “fiktive” kaos fra hotellet til at give jer en ærlig og brugbar indsigt i, hvordan I kommunikerer og præsterer endnu bedre som team.

Kontakt os for yderligere information og pris.

Lykke & Co. A/S har lavet arrangementer for virksomheder siden 2008, og siden er det blevet til mange tusinde arrangementer.

Vi har lavet arrangementer overalt i Danmark, og har besøgt alt fra Nordjyske håndværkere til Københavnske reklamefolk. Vi har lavet arrangementer for alle størrelser grupper - lige fra 2 deltagere og op til 2.000 deltagere.

Intet er vigtigere for os, end at lave gode arrangementer, der lever op til vores kunders forventninger. Det er let at sige, men vores gennemsnitslige score er 4,9 (ud af 5) - vurderet på 5.000 arrangementer.

Vi bruger i høj grad egne, fastansatte facilitatorer og konsulenter, og har interne processer der sikrer høj kvalitet.

Er du fra større virksomhed eller organisation har vi måske lavet noget for en anden afdeling tidligere. Kontakt os gerne for at høre, om vi kan give en intern reference.

Alternativt kan du se, nogle af vores andre referencer eller blive klogere på os.

Pris: 20.000 kr.

Prisen er ekskl. moms og kørsel

Sådan bestiller du

Inkluderet er

  • Varighed 2-3 timer efter ønske
  • Vi kommer til jer
  • Komplet spil med alt der skal bruges
  • 4-6 runder med relevante emner
  • Alle materialer til holdene
  • Opgaver til hver runde
  • LIVE transmissioner fra hotellet (kulisser)
  • Konsulent / spilleder "on location"
  • Gennemførelse fra start - slut
  • 1-3 facilitatorer efter antal deltagere
  • Certificerede facilitatorer
  • Kåring af dagens vinderhold
  • Mulighed for refleksions-session

Det skal være trygt at bestille

  • Prismatch
  • Fleksibelt deltagerantal
  • Flyt dato omkostningsfrit
  • Betal efter arrangement