Praktikant

Praktikant søges

Vi søger løbende praktikanter, hvor omdrejningspunktet for praktikken er koordinering og afvikling af arrangementer. Herudover er der mulighed for at stifte bekendtskab med f.eks. markedsføring og produktudvikling.

Praktikant

Praktikant

Har du lyst til at arbejde med events i et internationalt miljø, kan vi tilbyde dig en unik mulighed for at blive praktikant hos os.

Lykke & Co. A/S har eksisteret siden 2007 og har lavet mere end 4.500 arrangementer. I dag laver vi årligt mere end 700 arrangementer med de forskellige spil vi tilbyder. Vi har til huse i Odense, men laver arrangementer i hele Danmark, Sydsverige og Nordtyskland. Ofte foregår arrangementerne på hoteller, konferencecentre eller i virksomhedens egne lokaler.

Vores virtuelle spil afvikles for kunder i hele verden fra vores kulisser vi har her på kontoret. De virtuelle spil tilbydes på både dansk, engelsk og tysk.

Du vil få en afvekslende hverdag, hvor dagene aldrig ligner hinanden. Vi sammensætter praktikken og dine læringsmål efter hvad du gerne vil arbejde med, har interesse for og så vi opfylder de krav skolen stiller.

Omdrejningspunktet for praktikken er koordinering og afvikling af arrangementer. Herudover er der mulighed for at stifte bekendtskab med f.eks. markedsføring og produktudvikling. 

Vi er åbne overfor praktikanter fra flere forskellige uddannelsesretninger, det kunne f.eks. være:

  • Serviceøkonom.
  • Markedsføringsøkonom.
  • Pba. i international hospitality management.
  • Sport management (Pba).
  • Pba. i innovation og entrepreneurship.
  • Pba. i international handel og markedsføring.
  • Eller anden relevant uddannelse. 

Vi lægger vægt på:

  • At du har en oprigtig interesse i gerne at ville i praktik og lære noget. 
  • At praktikperioden er for min. 3 måneder. 
  • Er mødestabil og indstillet på at arbejdstiden kan variere i takt med arrangementerne.  
  • At du følger dine opgaver til dørs. 

Vi tilbyder: 

  • Spændende og "rigtige" opgaver. Ingen pseudo opgaver her :-)
  • En afvekslende hverdag. 
  • Egen kontorplads. 
  • Frokostordning. 
  • Løn ifbm. afviklingen af arrangementer.

Vi har tidligere haft praktikanter fra flere forskellige uddannelsesretninger med stor succes. Flere gange er samarbejdet fortsat efter praktikperioden.

Send en ansøgning, hvor du fortæller om hvorfor du gerne i praktik hos os, og hvad du gerne vil have ud af det.

Vi glæder os til at høre fra dig!