LIVE cases til rekruttering




Er det kandidaterne eller AI der løser jeres rekrutteringscases?
- Efter aftale
- Varighed efter ønske
- Dansk, Engelsk
En caseopgave er ét af de stærkeste værktøjer i rekrutteringen. Den flytter samtalen væk fra luftige floskler og til den praktiske hverdag. Men i takt med at AI-værktøjer er vundet frem, er den traditionelle caseopgave kommet under pres. For når en opgave forberedes hjemmefra, risikerer I at vurdere kandidatens evne til at prompte (eller bruge deres netværk), snarere end vurdere deres faglige intuition. Det skaber usikkerhed, og øger risikoen for at lave en fejlrekruttering, for det det kan være umuligt at vurdere, hvilke kandidater der reelt har løst opgaven selv – og hvem der har ikke har.
En case giver kun mening, hvis den bidrager til at vise kandidatens sande jeg. Det får både kandidat og virksomhed mest ud af. For en fejlrekruttering er mere end kroner og ører. Det er i lige så høj grad en dårlig oplevelse for både virksomheden og det menneske, der er landet på den forkerte hylde.
LIVE Cases handler ikke om at “fange” kandidaten i fejl, men sikre, at forventningerne stemmer overens med virkeligheden. Ved at teste arbejdsopgaverne i praksis skaber vi den tryghed, der skal til, for at begge parter kan sige ja med ro i maven.
Sådan foregår det
Afhængigt af branche, stilling, jobopslag, arbejdsbeskrivelse og samtale med dig, udvælger vi de rette cases inden dagen, hvor samtalerne afholdes.
Vi deltager fysisk – eller eventuelt virtuelt – i jeres samtaler med kandidaterne.
På aftalt tidspunkt i samtalen præsenterer vi rammerne og selve caseopgaven for kandidaten. Vi lægger vægt på at skabe en tryg atmosfære, hvor det ikke handler om at finde “fejl”, men om at forstå kandidatens arbejdsmetoder.
Mens kandidaten arbejder med opgaven eller præsenterer sine overvejelser, fungerer vi som modspillere. Vi kan f.eks. stille uddybende spørgsmål eller agere en interessent i et rollespil, afhængigt af casen.
Som ansættelsesudvalg observerer I processen. Det giver jer ro til at mærke kemien og se, hvordan kandidaten agerer i praksis, uden at I selv skal styre logistikken i øvelsen.
Umiddelbart efter at kandidaten har forladt lokalet, tager vi en fælles evaluering. Her fungerer vi som jeres objektive sparringspartner og hjælper med at sætte ord på kandidatens præstation og match i forhold til stillingen.
Har vi også udarbejdet en personlighedstest på kandidaten forinden, vil det også indgå i vurderingen.
Eksempler på cases
Vi har et omfattende katalog af cases, som matcher forskellige stillinger og brancher. Alle vores cases skræddersyes fuldstændigt til den specifikke stilling, branche og jeres virksomhedskultur. Her er et lille indblik i, hvordan en opgave kan se ud:
-
Indbakke-øvelsen (prioritering & overblik)
Kandidaten præsenteres for en simuleret, kaotisk indbakke med 10 ulæste mails med forskelligt indhold. Efter en kort forberedelse skal kandidaten præsentere sin handlingsplan: Hvad brænder mest på, hvad kan uddelegeres, og hvordan gribes de enkelte opgaver an? -
Den svære samtale (ledelse & empati)
Et kort rollespil, hvor kandidaten får 3 minutter til at forberede en feedback-samtale med en underpræsterende medarbejder. Vi agerer medarbejder, og kandidaten skal demonstrere situationsfornemmelse og lederskab i praksis. -
Det knækkede budget (logik & detaljesans)
Kandidaten får udleveret et printet excel-ark med budget tal. Opgaven er at spotte uregelmæssighederne og tænke højt om, hvordan de vil kvalitetssikre tallene.
Vi sørger for, at case-forløbet bliver trygt og professionelt faciliteret. Vi tilpasser setup´et efter hvad der passer bedst ind i jeres proces, ofte som en integreret del af selve samtalerne. Alternativt kan vi mødes med kandidaterne separat (typisk mellem 1. og 2. samtale). Her vil der også være mulighed for, at kandidaten samtidigt kan gennemføre en personlighedstest.
Efterfølgende giver vi en samlet tilbagemelding og vurdering til ansættelsesudvalget, så I ved præcis, hvor kandidaternes styrker og opmærksomhedspunkter ligger, inden I træffer den endelige beslutning.
Vi kommer i hele landet – hvadenten det er i jeres egne lokaler eller I ønsker at samtalerne skal gennemføres på en ekstern lokation.
Udbytte
Når vi integrerer on-the-spot cases i jeres rekruttering, får I et langt stærkere beslutningsgrundlag:
-
100 % autenticitet hvor I ser kandidaternes sande faglighed, logik og faglige intuition i aktion.
-
Vurdering af “Soft skills”, herunder hvordan kandidaterne kommunikerer, prioriterer og reagerer under et let, realistisk pres.
- Et bedre beslutningsgrundlag og færre fejlrekrutteringer.
Kontakt os for en snak om mulighederne.
Pris: Ca. 7.500 kr.
Kontakt os for pris.
Er du sent ude?
- Kontakt os gerne, selvom du er sent ude. Vi kan ofte levere med kort varsel.