Overalt i Danmark | +5.500 arrangementer og workshops siden 2007

Rekrutteringspakke

Overlevering af personprofil
Teamudvikling, personlighedstest, personprofiler - DISC og FiveFactor
Personprofil
Personprofil
Teamudvikling, personlighedstest, personprofiler - DISC og FiveFactor

Lad os hjælpe med at afdække personligheden hos dine kandidater. Større indsigt giver færre fejlansættelser.

  • Dansk, Engelsk

Hjælp til rekruttering

Vi hjælper virksomheder i alle størrelser med at få tryghed i rekrutteringsprocessen. Ofte er det virksomheder, der ikke har deres egen HR-afdeling, men som ønsker samme professionelle beslutningsgrundlag som de største spillere. Vi tager os ikke af selve search-delen eller de indledende runder, men vi træder til som jeres uvildige eksperter med værktøjskassen i orden, når feltet er snævret ind. Ved at bruge vores rekrutteringspakke får I et objektivt og retvisende beslutningsgrundlag for de sidste kandidater, så I kan vælge med maven og hovedet i forening – og undgå dyre fejlansættelser.

3 månders kendskab på 20 minutter

I vores rekrutteringspakke bruger vi e-stimates FiveFactor, som er en professionel personlighedstest baseret på den anerkendte Big Five-model, der beskriver de mest fundamentale egenskaber ved personligheden: Åbenhed, Samvittighedsfuldhed, Ekstroversion, Venlighed og Robusthed.

Testen er nem at gennemføre og leverer en klar, visuelt præsenteret rapport. Rapporten giver et solidt grundlag til at styrke rekrutteringsprocessen. Virksomheden bliver i et ansættelsesforløb dermed hurtigere klog på styrker og udviklingspotentialer, de 5 grundpiller i “The Big Five”, de 30 specifikke personlighedstræk, succesfaktorer, adfærd under pres, grit – robusthed. Et sådant forhåndskendskab til kandidaten opnås typisk først efter cirka 3 måneders ansættelse. Manglen på dette indledende kendskab kan derfor ofte blive en fordyrende proces. Eksempelvis i form af fejlansættelser og nye rekrutteringsomkostninger.

Personlighedstest til rekruttering

Når man bruger personlighedstest til rekruttering, handler det om at få et bedre  – og måske mere retfærdigt – beslutningsgrundlag. CV, referencer og interviews siger noget om erfaringer og resultater. Men det siger langt mindre om adfærd, præferencer og reaktionsmønstre under pres. Netop de faktorer er afgørende for, om en ny medarbejder lykkes i en bestemt rolle, i et bestemt team og i jeres kultur.

Personprofiler og personlighedstests giver et fælles, objektivt sprog for arbejdsstil og samarbejde. Hvad motiverer kandidaten? Hvor ligger styrkerne, og hvilke ting skal I være opmærksomme på? Når vurderingen bliver mere systematisk, mindskes bias, og I undgår at forfordele den bedst talende kandidat frem for den bedst egnede.

Når I vælger at bruge en rekrutteringspakke, forbedrer det også oplevelsen for kandidaten, fordi alle mødes med de samme adfærdsbaserede spørgsmål og får transparent overlevering fra en af vores konsulenter. Det opleves ofte meget værdifuldt for den enkelte – også selvom jobbet måske skulle gå til en anden kandidat.

Effektiv rekruttering med en rekrutteringspakke

En stærk rapport sætter ikke bare ord på styrker. Den afdækker også mønstre, der kan blive uhensigtsmæssige i bestemte kontekster, eksempelvis:

  • Den meget idérige profil, der glemmer forankring.
  • Den detaljeorienterede specialist, der kan bremse beslutninger.
  • Den relationsstærke leder, der udskyder svære samtaler.
  • Den resultatorienterede sælger, der under pres bliver for direkte.

Værdien opstår, når indsigterne bindes til jeres konkrete kravprofil for jobbet. Hvilke præferencer er “must-have” for høj performance i rollen, og hvilke kan kompenseres gennem rammer, processer eller støtte? Testen kan dermed guide jer i jeres interviewspørgsmål (“giv et eksempel på…”) og jeres referenceopkald (“hvordan viser X sig, når deadlines strammer?”).

Vores rekrutteringspakke forløber i hovedtræk således:

Anbefalinger

Vi anbefaler altid at kandidaterne - uanset om det er før eller efter samtalen - ligeledes får en overlevering, så de har fået noget med mod deres tid, uanset udfaldet af valget af kandidat. På den måde sender man også kandidaterne godt videre mod et bedre match i en anden virksomhed.

Vi tilbyder hurtig levering

Overleveringerne finder sted online (eller fysisk her hos os, hvis det ønskes) ved en certificeret konsulent. Vi er flere, der er uddannede, og vi har derfor også gode muligheder for at imødekomme snarlige deadlines, som det jo ofte er med uforudsete rekrutteringer pga. opsigelse fra en eksisterende medarbejder.

Testen er baseret på 200 spørgsmål. En dybdegående personlighedstest, baseret på den anerkendte Big Five / FiveFactor model, som er særdeles værdifuld til rekruttering, da vi går endnu et spadestik dybere (end ved DISC og Interpersonal Extended). Testen, vi bruger i vores rekrutteringspakke, viser scores på 16 træk, som også er visualiseret i den kendte DISC / cirkel med de 4 farver. (f.eks. er rød delt i både 'Ambitiøs', 'Selvpromoverende', 'Konfronterende' og 'Initiativrig', hvilket giver et endnu mere nuanceret billede).

Faktisk får vi data for alle 30 træk, som kendetegner os som mennesker. Absolut en favorit for at komme nærmere 'kernen' på en person samt nærmere en afklaring i forbindelse med et rekrutteringsforløb og dermed et bedre beslutningsgrundlag.

I vores rekrutteringspakke tilbyder vi som add-ons måling af Dark Sides og IQ tests.
Alle værktøjer, der bruges i vores rekrutteringspakke, er fra e-stimate og alle vores konsulenter er certificerede.

Dark sides (mørke sider / skyggesider)

For en mere omfattende analyse af kandidaten kan testen udvides til i alt 240 spørgsmål. Bemærk venligst, at dette skal vælges ved opstart, da de supplerende spørgsmål skal besvares som en integreret del af den samlede test og ikke kan eftersendes. Særligt hos kandidater, der skal sidde i lederstillinger, kan det være relevant at undersøge dark sides i personligheden.

Mørke personlighedstræk er til stede hos alle individer og er ikke i sig selv bekymrende. Høje scores af mørke sider / skyggesider fungerer primært som indikatorer for potentielle konflikter. I den fremadrettede ansættelsesproces bør der derfor være fokus på personens evne til selvregulering. En høj grad af selvregulering kan neutralisere de mørke træk, mens en lav grad kan gøre dem problematiske i en arbejdsmæssig kontekst.

Normalvis deles indikatorerne for dark sides / mørke sider kun med virksomheden, hvor vi bidrager med et par relevante spørgsmål, som virksomheden kan bruge som supplement i en ansættelsessamtale.

 

IQ tests

Vi tilbyder 4 deltests. IQ-testens nøjagtighed bliver mest præcis med alle 4 deltest. Vi anbefaler at vælge min. 3 tests ud af de nedenstående 4. En deltest tager ca. 15-20 minutter. Men er man udfordret på kandidatens tid og virksomhedens økonomi, anbefaler vi de to førstnævnte (afhængigt af jobfunktion).

  • Abstrakt - Matricer (Flydende intelligens / g-faktor)
  • Verbal - Sproglig forståelse (Færdigheder / krystalliseret intelligens)
  • Analytisk - Talrækker (Flydende intelligens / g-faktor)
  • Aritmetiske - Færdighedsregning (Færdigheder / krystalliseret intelligens)

 

Når man tester menneskelig intelligens i professionelle sammenhænge, skelner man ofte mellem to fundamentale kategorier: flydende og krystalliseret intelligens. Disse dækker over forskellige måder, som hjernen bearbejder information på.

 

Flydende intelligens (problemløsning og innovation): Denne evne handler om dit potentiale til at navigere i det ukendte. Det er din mentale smidighed, som gør dig i stand til at gennemskue mønstre og tænke logisk uden forudgående kendskab til emnet.

  • Hvordan det måles: Typisk gennem logiske figuranalyser og komplekse talforløb.
  • Betydning: Forskning viser en direkte linje mellem høj flydende intelligens og succes i krævende roller som ledere eller specialister, hvor man konstant skal håndtere nye, komplekse udfordringer.

 

Krystalliseret intelligens (erfaring og viden): Hvor den flydende intelligens er "motoren", er den krystalliserede intelligens "biblioteket". Det er den samlede sum af viden, du har tilegnet dig gennem livet, herunder sprogforståelse og matematiske principper.

  • Hvordan det måles: Gennem test i ordforråd, retskrivning og praktiske regneopgaver.
  • Betydning: For jobs, der er præget af rutineprægede processer, er det ofte vigtigere at have et solidt fundament af disse tillærte færdigheder for at sikre præcision og stabilitet i hverdagen.

Lykke & Co. A/S har lavet arrangementer for virksomheder siden 2008, og siden er det blevet til mange tusinde arrangementer.

Vi har lavet arrangementer overalt i Danmark, og har besøgt alt fra Nordjyske håndværkere til Københavnske reklamefolk. Vi har lavet arrangementer for alle størrelser grupper - lige fra 2 deltagere og op til 2.000 deltagere.

Intet er vigtigere for os, end at lave gode arrangementer, der lever op til vores kunders forventninger. Det er let at sige, men vores gennemsnitslige score er 4,9 (ud af 5) - vurderet på 5.000 arrangementer.

Vi bruger i høj grad egne, fastansatte facilitatorer og konsulenter, og har interne processer der sikrer høj kvalitet.

Er du fra større virksomhed eller organisation har vi måske lavet noget for en anden afdeling tidligere. Kontakt os gerne for at høre, om vi kan give en intern reference.

Alternativt kan du se, nogle af vores andre referencer eller blive klogere på os.

Pris: 3.950 kr.

Prisen er ekskl. moms

Base fee inkluderer

  • Professionel evidensbaseret test (Big Five/FiveFactor)
  • E-mail med link til spørgeramme
  • Analyse af testresultater
  • Udarbejdelse af profil
  • 1:1 overlevering med hver kandidat (45-60 min.)
  • Sparringsmøde med ansættende leder (60-90 min.)
  • Vælg ønsket tidspunkt i vores kalender
  • Skriftlig rapport til hver kandidat og virksomhed
  • Certificeret konsulent

Pris: 1.500 kr.

Du kan udvide beslutningsgrundlaget i rekrutteringsprocessen ved at tilvælge Dark sides og IQ-test. Tillægsprisen inkluderer begge add-ons.

Add-ons

  • Personprofilen udvides og er inkl. dark sides
  • IQ-test (flere muligheder - aftales nærmere)

  Type
Personlighedstest

  Teoretisk grundlag
The Big Five

  Antal spørgsmål
200 spørgsmål

  Validitet og reliabilitet
Løbende validering og opdatering af profilerne for at sikre psykometrisk kvalitet

  Rapport
Rapport på ca. 20 sider