Spring til indhold
NYT WEBSITE LANCERET i DAGVi er i fuld gang med finpudsning og fejlretning :-)
Lykke og Co.
70 22 71 12

Nyhed

Vi deltager i Masterclass forløb

Tirsdag den 25. august tog Malene og Dennis hul på e-stimates Masterclass - et intensivt, tre måneder langt forløb i personlighedspsykologi, Femfaktormodellen, mørke personlighedstræk og IQ.

Masterclass med E-stimate

Vi arbejder hver dag med personlighedsprofiler, teamudvikling og rekruttering. Derfor er det vigtigt for os, at vores rådgivning ikke alene bygger på erfaring, men også på et solidt fagligt fundament.

Tre måneder med faglig fordybelse

Masterclass-forløbet består af syv kursusgange fordelt over cirka tre måneder. Undervisningen veksler mellem fysiske og online kursusdage, og pensum tager udgangspunkt i videnskabelige artikler på et niveau, der svarer til personlighedspsykologi på psykologistudiet.

Undervejs skal vi blandt andet fordybe os i Femfaktormodellen, de mørke personlighedstræk, IQ og en række andre emner, som er relevante, når man arbejder professionelt med mennesker, profiler og udvikling.

Fra teori til praksis

Det er ikke kun et teoretisk forløb. Vi skal også gennemføre e-fivefactor-tilbagemeldinger, samle vores praktiske erfaringer i en præsentation og bestå både en online delprøve samt en afsluttende teoretisk og praktisk prøve.

Når forløbet og prøverne er bestået, kan vi kalde os Gold Certified Superusers.

Vi glæder os til de næste måneders faglige fordybelse og sparring – og til at tage den nye viden direkte med ind i vores arbejde med teams, ledere og rekruttering.

Flere nyheder

Vi bider ikke

Skal vi hjælpe jer på vej?

I behøver ikke vide præcis hvad I skal bruge. Vi hjælper jer med at finde det rigtige - og siger til, hvis noget andet passer bedre.