Erfaringsbaseret og aktiv læring

Hvad er erfaringsbaseret læring?

Kolbs læringscyklus er en indflydelsesrig model, men bør bruges som refleksionsramme frem for en fast naturlov. Virkelig læring kan begynde flere steder og påvirkes af sociale, historiske og organisatoriske forhold.

Erfaringsbaseret læring bliver mest præcist, når begrebet kobles til læringsmål, deltagere, øvelsesdesign, feedback og mulighed for anvendelse. Det gør det muligt at skelne mellem en faglig definition, en praktisk model og en løs hverdagsetiket. Skellet er vigtigt, fordi de tre former ikke kan bære de samme konklusioner eller beslutninger.

Vigtige afgrænsninger

• Aktiv læring er bredere end fysisk aktivitet.
• Erfaringslæring er ikke det samme som at lære uden teori.
• Læringsstil er en præferencepåstand og bør ikke bruges til at matche undervisning som fast kategori.

Afgrænsningerne omkring erfaringsbaseret læring er ikke kun sproglige. De bestemmer, hvilke data der er relevante, hvilke fejl man risikerer, og om en anbefaling kan forsvares. Start derfor med at skrive, hvad begrebet omfatter og ikke omfatter i den konkrete brug.

Hvad viser forskningen?

Systematiske reviews anerkender Kolbs indflydelse og peger samtidig på begrebslige uklarheder.

Meta-analyser fra uddannelse støtter aktiv deltagelse frem for ren forelæsning i mange fag.

Transfer til arbejdet afhænger af støtte, mulighed og lighed mellem lærings- og anvendelsessituation.

Kilderne om erfaringsbaseret læring viser et samlet mønster, men de er ikke et løfte om et bestemt resultat hos en bestemt person eller arbejdsplads. Studier varierer i population, design, måling og kontekst. Korrelationer kan støtte en faglig hypotese, men fastslår ikke alene årsag og virkning.

Sådan kan erfaringsbaseret læring bruges ansvarligt

1. Skab en erfaring, der repræsenterer læringsmålet.
2. Saml observationer før vurderinger.
3. Forbind erfaringen med relevante begreber og alternative forklaringer.
4. Planlæg en ny afprøvning i arbejdet.

Formulér hvad deltagerne skal kunne gøre efter forløbet. Design derefter aktivitet, feedback og debriefing omkring denne adfærd, og aftal hvordan anvendelsen kontrolleres i den faktiske arbejdssituation.

Begrænsninger og typiske fejl

• Antag ikke, at en stærk oplevelse er korrekt læring.
• Tilpas ikke undervisning efter udokumenterede faste læringsstile.
• Debrief både succeser, fejl og begrænsninger i øvelsen.

Ved brug af erfaringsbaseret læring er den vigtigste kildekritiske regel proportionalitet. Jo større konsekvens en fortolkning får for mennesker, desto stærkere og mere lokal dokumentation kræves. En model kan være god til refleksion uden at være egnet til udvælgelse, diagnose eller juridiske konklusioner.

Måling og opfølgning

Ved måling af erfaringsbaseret læring: Adskil reaktion, læring, adfærd og organisatoriske resultater. En høj tilfredshedsscore viser ikke, at deltagerne kan udføre noget nyt. Brug en relevant førmåling, en opgave eller observation og en senere kontrol af anvendelse i arbejdet.

For erfaringsbaseret læring skal det på forhånd beskrives, hvad der tæller som forbedring, hvilken periode der er relevant, og hvem der kan korrigere fortolkningen. Hvis målet ændres efter resultaterne er set, bliver evalueringen let en efterrationalisering. Brug hellere få tydelige indikatorer end et stort dashboard uden beslutningsværdi.

Kort FAQ

Hvordan ved man, om erfaringsbaseret læring har virket?

Skeln mellem deltagernes reaktion, det de har lært, den adfærd de senere anvender, og resultater i arbejdet. En god evaluering måler det niveau, som formålet faktisk handler om.

Er høj deltagerenergi et kvalitetsbevis?

Nej. Ved erfaringsbaseret læring kan energi og tilfredshed være nyttige procesdata, men de viser ikke i sig selv læring eller overførsel. Der skal være en tydelig forbindelse mellem aktivitet, refleksion, øvelse og anvendelse.

Hvad skal planlægges først?

Start med den konkrete adfærd eller opgave, deltagerne skal kunne udføre bagefter. Vælg derefter aktivitet, feedback og opfølgning, som faktisk træner dette.

Fra aktivitet til læringskæde

Beskriv forbindelsen fra erfaringsbaseret læring til det konkrete læringsmål, den nødvendige øvelse, feedbacken og den senere anvendelse. Hvis et led mangler, kan en engagerende aktivitet ende uden brugbar overførsel.

Fastlæg et udgangspunkt, før aktiviteten gennemføres. Det kan være en opgave, observation eller et eksempel fra praksis. Samme eller tilsvarende mål bør bruges efterfølgende, så evalueringen ikke flyttes til det, der ser bedst ud.

Implementering trin for trin

Trin 1: Skab en erfaring, der repræsenterer læringsmålet

Knyt trinnet direkte til læringsmålet: Skab en erfaring, der repræsenterer læringsmålet. Beskriv deltagernes opgave, feedbackkilden og hvordan samme færdighed senere genkendes i arbejdet. Planlæg tid og støtte til anvendelse efter aktiviteten.

Trin 2: Saml observationer før vurderinger

Knyt trinnet direkte til læringsmålet: Saml observationer før vurderinger. Beskriv deltagernes opgave, feedbackkilden og hvordan samme færdighed senere genkendes i arbejdet. Planlæg tid og støtte til anvendelse efter aktiviteten.

Trin 3: Forbind erfaringen med relevante begreber og alternative forklaringer

Knyt trinnet direkte til læringsmålet: Forbind erfaringen med relevante begreber og alternative forklaringer. Beskriv deltagernes opgave, feedbackkilden og hvordan samme færdighed senere genkendes i arbejdet. Planlæg tid og støtte til anvendelse efter aktiviteten.

Trin 4: Planlæg en ny afprøvning i arbejdet

Knyt trinnet direkte til læringsmålet: Planlæg en ny afprøvning i arbejdet. Beskriv deltagernes opgave, feedbackkilden og hvordan samme færdighed senere genkendes i arbejdet. Planlæg tid og støtte til anvendelse efter aktiviteten.

Kvalitetssikring før brug

Kontrollér at definition, kilder, anbefalinger og den konkrete anvendelse af erfaringsbaseret læring passer sammen. En kilde om gennemsnitlige sammenhænge kan ikke alene begrunde en individuel beslutning, og en teori om en mekanisme dokumenterer ikke automatisk effekten af et bestemt produkt.

Ved arbejde med erfaringsbaseret læring skal mindst ét perspektiv kunne udfordre den foretrukne forklaring, og berørte personer skal kunne korrigere faktuelle fejl. Ved høj konsekvens skal kontrol og dokumentation være tilsvarende stærkere.

Dokumentation og beslutningsspor

For erfaringsbaseret læring noteres formål, datakilder, ansvarlig, beslutningsregel, begrænsninger og dato for genbesøg. Beskriv også hvad der ikke blev målt, og hvilke personer eller situationer datagrundlaget dækker dårligt.

Ved gentagen brug af erfaringsbaseret læring skal versioner og ændringer kunne spores. Nye spørgsmål, systemer, normer eller målgrupper kan ændre fortolkningen, så en tidligere godkendelse må ikke behandles som permanent tilladelse til enhver anvendelse.

Spørgsmål til faglig gennemgang

• Hvilken præcis definition af erfaringsbaseret læring bruger vi?
• Hvilken beslutning eller adfærd skal begrebet forbedre?
• Hvilken kilde er stærkest, og hvad kan den ikke dokumentere?
• Hvilke alternative forklaringer er realistiske?
• Hvem bærer risikoen ved en forkert fortolkning?
• Hvornår og på hvilket grundlag stopper eller ændrer vi praksis?

Kilder og kildekritik

Kildelisten for erfaringsbaseret læring prioriterer faglige standarder, meta-analyser, systematiske reviews og originale modeller. Noterne angiver centrale begrænsninger. Det er vigtigt, fordi en troværdig udgiver eller peer review ikke i sig selv gør enhver praktisk påstand sand.

Relaterede begreber og hjælp i praksis

Læs også Debriefing og After Action Review, Læringsoverførsel: nær transfer, fjern transfer og fastholdelse, Simulation og scenariebaseret læring.

Lykkeco designer lærings- og teamformater baglæns fra den adfærd, der skal kunne bruges efter dagen. Aktivitet, refleksion, debriefing og opfølgning bliver derfor planlagt som én samlet læringskæde. Her bliver erfaringsbaseret læring altid afgrænset til det formål og den evidens, som den konkrete anvendelse kan bære.