Møde i magiske rammer med sjæl og ånd
- Sjælland
- Gl. Kongevej 29, 1610 København V
- +45 33 25 60 65
- Besøg Det Ny Teater
I det centrale København findes en af Europas smukkeste teaterbygninger, der blev opført i 1908 og bygget i en gennemført klassisk stil.
Det Ny Teater rummer et af Danmarks største teatersale med plads til over 1000 publikummer og er landets eneste privatdrevne teater.
Selvom teatret primært producerer store musicalproduktioner, er der også flere muligheder for at afholde møder og konferencer i de sceniske omgivelser. Teatret rummer flere lokaler til dette formål med både foyersale, saloner, balkoner og selve Sceneriet, der huser op til 200 siddende gæster med en helt særlig kunstnerisk magi.
At besøge teatrets huse, er en særlig oplevelse fyldt med historiefortælling, smukke detaljer og måske et bevægende møde med et gammelt teaterspøgelse. De kringlede kroge, søjler og buegange, samt den konstante vekslen mellem store og små rum, giver mange muligheder og forskellige udtryk – lige fra det elegante til det rå.
Rammerne er som skabt til teambuilding, nytænkning og efterforskning f.eks. gennem en spændende drabssag eller måske en særlig scenisk fægtetræning i kulissen.
Mulighederne er mange, placeringen er central og det er en gylden mulighed for at komme ind i kulissen på et af landets største scener.