En vellykket familiedag / medarbejderdag styrker fællesskabet og skaber gode minder. Det bliver et samtaleemne og en dag, man vil huske tilbage på med begejstring. Det kan være en udfordring at planlægge og finde idéer til sådan en dag, da det er ofte en bred målgruppe, der skal have noget ud af dagen. Lokationen har også stor betydning for valg af aktiviteter, ligesom antallet af deltagere, budget, ønsker og behov skal med i det samlede regnskab.
Ønsker I til jeres familiedag / medarbejderdag en hel dag, hvor deltagerne skal igennem flere forskellige aktiviteter, kan de besøgende afprøve sig selv i vores særlige discipliner: Bueskydning, Laser Lerdueskydning eller Fægtning. Discipliner for alle, der sætter gang i konkurrencegenet, og hvor sejrsrusen er stor, når der rammes plet. Aktiviteterne startes med en kort introduktion, før duellanterne får mulighed for at vise deres færdigheder gennem præcision, øjemål og koordination.
Der er ydermere gode muligheder for at skabe et stærkt konkurrenceelement, som hitter på både hold- og individuelt plan. Deltagerne kan for eksempel være i konkurrence gennem hele dagen eller dyste nu og her på tomandshånd. Om det blot er æren eller om der er præmier på spil til jeres familiedag eller medarbejderdag, afgør I, men en ting er sikkert! Der bliver kamp til stregen.
Ønsker I en fællesaktivitet af længere varighed og med stor kreativitet, kan idéer blive til virkelighed i Inventor Lab. Spillet hvor deltagerne skal konkurrere i opfindelser, der kan gøre gavn i hverdagen. Nye oplevelser, der sætter gang i kreativitet, innovation, holdånd og hyggen.
Hygge kan dog hurtigt blive afløst af en alvorlig kriminalsag, der kræver efterforskning. Der kan være et sket et mord lige netop på jeres lokation. I Drabsafdelingen skal I besøge forskellige stationer for at bidrage til opklaringen. Et bankrøveri, The Bank Job, er også en mulighed til jeres familiedag / medarbejderdag. Sagerne står i kø, og der er altid behov for skarpe hjerner til at finde gerningsmanden.
Tag endelig fat i os, så finder vi en løsning, der matcher jeres behov for en god medarbejderdag eller familiedag.
En familie- eller medarbejderdag kan være en stor succes, når der er glæde, hygge og fællesskab. Hvordan man opnår dette, er der mange bud på. Men det er en fordel at kende sine medarbejdere for at skabe den bedste dag.
Det kan være svært at finde en løsning, der tilgodeser forskellige aldersgrupper, typer af personligheder og definitioner af en god dag. Skal den indeholde fysisk aktivitet? Skal der være fokus på samarbejde mellem deltagerne? Eller noget helt tredje. Har I selv lokaler eller skal I ud af huset? Skal der være en enkelt aktivitet eller flere forskellige aktiviteter?
Ønsker I at udforske jeres indre Robin Hood, skyde med laser eller fægte mod din kollega, er der rig mulighed for dette. Vi medbringer alle rekvisitter, laver kampplaner og sørger for sikkerheden undervejs. I skal blot vælge en lokation, have strøm til rådighed og finde kampgejsten frem.
Aktiviteterne kan både laves i hold eller individuelt, og kan være en konkurrence, der strækker sig over hele dagen, hvis dette ønskes. Sværhedsgraden af aktiviteterne kan tilpasses efter deltagerne, så alle parter får noget ud af det.
Inden aktiviteterne går i gang, får I introduktion og oplæring i udførelsen, så I er klædt på til et vellykket arrangement. Omklædning er ikke nødvendig, med mindre I giver den max gas til fægtning - og det kan jo ske, hvis man er et stort konkurrencemenneske.
Til enhver god konkurrence er der naturligvis også præmier på højkant til vinderne.
Skal jeres familie- og medarbejderdag bestå af en længerevarende fællesaktivitet, er der mulighed for at finde sin detaljeorienterede efterforsker frem. Der er flere sager, der står i kø, og mon ikke I kunne være det oplagte hold til at finde gerningsmanden.
Ønsker I at opklare et bankrøveri i spillet The Bank Job, får I besøg af en betjent, som guider jer igennem sagen. I får udleveret sagsakterne og får mulighed for at stille spørgsmål til kriminalteknikeren på gerningsstedet. I hold er det jeres opgave at udpege de korrekte spor, finde gerningsmanden og opfange forløbet for røveriet - inden det er for sent.
Er I mere til mordsager, er det Drabsafdelingen, I skal have et besøg af. Når der pludselig er sket et mord på lige netop jeres lokation, får I besøg af en betjent og en retsmediciner, som har brug for hjælp med efterforskningen. Undervejs skal I ud på forskellige stationer for at opsamle spor og beviser, så det er vigtigt at holde øjne og ører åbne i jagten på morderen.
Kriminalsagerne har fokus på samarbejde, og at alle på holdet får noget ud af det. Der er plads til forskellige personligheder, og der er ingen, der bliver tvunget til noget, de ikke har lyst til. Kommunikation og samarbejde er i højsædet, når de mange spor skal følges, og underholdningsværdien er høj. For alle er under mistanke til andet er bevist, og det kræver sin efterforsker at løse sagen.
Virtuelle krimispil er også en mulighed.