SKAB TILHØRSFORHOLD TIL KOLLEGAER OG ARBEJDSPLADS

Styrk båndene med et firmaarrangement

Et firmaarrangement er en rig mulighed for at få samlet kollegerne, få fordybet sig i et særligt emne og skabe tætte bånd. Det er her, der er plads til faglig fordybelse, men også at få nye input og idéer igennem en social aktivitet. Aktiviteterne kan være mange og have forskelligt udbytte alt efter behov og temperament. 

Der er mange muligheder for arrangementer til firmaets medarbejdere, og det kan være uoverskueligt at skulle tage stilling til, hvad der skal ske, hvilket udbytte der skal være fokus på samt hvor, hvornår og hvordan det skal afholdes. Hvad er budgettet, hvor mange deltagere skal med, og hvor meget har vi selv kapacitet til at stå for?

Firmaarrangement
+4.800 arrangementer afholdt

Overvejelser inden firmaarrangementet

Før man kan starte planlægningen af firmaarrangementet, er det væsentligt at kende til budget, kapacitet, varighed, antal deltagere og formålet med arrangementet. Hos os har vi flere muligheder, der kan matche jeres behov, uanset pengepung, faciliteter og antal medarbejdere. Herunder er nogle idéer, I kan tage med i jeres overvejelser til firmaarrangementet.

Hvor skal arrangementet afholdes?

Egne lokaler

Det er helt op til jer, hvor arrangementet skal afholdes. I kan gøre det i jeres egne lokaler, mødelokaler udenbys eller måske endda udendørs. Fordelen ved egne lokaler kan være, at det er mere trygt for medarbejderen at være i vante rammer, og dermed er mere tilbøjelig til at byde ind. Det er også her, I selv råder over “kapaciteten”/området, der kan mindske logiske udfordringer og ydermere holde budgettet nede.

Mødelokale udenbys

Ønskes der derimod, at tage medarbejderne væk fra kontoret til nye omgivelser, er der flere alternativer. Det kan være et mødelokale på et konferencecenter med mulighed for forplejning eller måske på et hotel eller gods, hvor der også er overnatningsmuligheder. Her kan fordelen være, at de praktiske elementer mindskes på dagen, samt at det skaber rum og grobund for nytænkning.

Udendørs

Er behovet at komme væk fra skrivebordet og ud i den friske luft, kan arrangementet afholdes udendørs. Her bliver man automatisk opmærksom på en anden måde, når fuglesang, solstråler og et vindpust spiller ind. Her er plads til større armbevægelser, hvor krop og sind aktiveres på en anden måde, og lægger derfor op til mere fysiske arrangementer. Afbrækket kan give fornyet energi, luftforandring og klargøre medarbejderne til at indtage ny viden eller modtagelig for andre faglige indslag.

Virtuelt

Hvis medarbejderne sidder på lokationer mange steder i ind- eller udland, kan der være mere behov for et virtuelt indslag, således tilhørsforholdet til arbejdspladsen og kollegarne fastholdes. Et pludseligt besøg af f.eks. en betjent, der ønsker hjælp til en mordefterforskning, kan sætte gang i både samtale, samarbejde og smilerynker.

Forslag til firmaarrangementet

Der findes mange forskellige formål og typer af firmaarrangementer. Herunder ser du nogle forslag.

Fokus på kommunikation og teamroller

Skal der fokus på kommunikation, teamroller og udvikling, vil vores krimispil Assistancemelding Drab eller Shadow Hotel (virtuelt) være relevante, hvor setting er anderledes, men færdighederne dertil, er dem, der bruges i hverdagen. Her skal der opklares en mordsag på tid med masser af forskellige clues undervejs, der fordrer behovet for en akut arbejdsfordeling, koncentration og samarbejde.

Ønsker I derimod at få sat fokus på jeres virksomhedskultur på en ufarlig måde, kan DILEMMA være det helt rette for jer. Spillet berører virkelighedsnære dilemmaer, som faciliterer en samtale, der går dybt, men uden at pege fingre eller sætte fokus på specifikke medarbejdere.

Fokus på fællesskab og samarbejde

Har I prøvet at skulle samarbejde om at løse en mordgåde eller et bankrøveri? Det giver en fælles oplevelse, som de færreste har prøvet, men de fleste aldrig vil glemme. I fællesskab og på hold, får I mange spor at følge og sortere i, når I skal finde den eller de rette gerningsmænd. Og der er selvfølgelig en anerkendelse i sigte til det bedste team.

The Bank Job er sagen, hvor der er begået et bankrøveri. Her får I besøg af en betjent samt udleveret fysisk materiale til opklaringen. Undervejs bliver der livestreamet fra banken, hvor I kan stille spørgsmål direkte til kriminalteknikeren. I dette spil er alle deltagere i samme lokale under efterforskningen, hvilket giver en helt særlig fællesskabs- og konkurrencefølelse undervejs.

Drabsafdelingen har derimod fire fysiske stationer, som de forskellige hold skal besøge på skift. I dette spil får deltagerne hænderne ned i flere forskellige facetter på stationerne, og flytter sig fysisk mere. Her er der rig mulighed for at knytte deltagerne på de enkelte hold tættere sammen, mens der konkurreres mod de andre hold.

Fokus på nye færdigheder og holdånd

Ønsker I at udvikle nye færdigheder og se kollegerne bevæbnet med atypiske arbejdsredskaber, er vores aktiviteter ideelle at give sig i kast med. Hvem vil ikke gerne ramme plet og opleve nye sider af kollegerne til laser lerdueskydning, bueskydning eller fægtning?

Det er her, der er store muligheder for udvikling på kort tid, og sejrsfølelsen kan opnås på både individuelt- og holdplan. Der er behov for mod, fokus og kollegernes opbakning for at kunne præstere. Hvilket udløser en særlig stemning og holdånd ved deltagelse.

Uanset valg af spil eller aktivitet er der plads til fordybelse og fællesskab i trygge rammer, og vi kan tilpasse til jeres niveau og konkurrenceønske.