Forkælelse og hjerterum på hyggeligt badehotel
- Sjælland
- Strandvejen 258, 3070 Snekkersten
- 50 72 88 88
- Besøg Hotel Villa Brinkly
Villa Brinkly har en historie, der går helt tilbage til 1873, og stedet er nu er et lille maritimt badehotel. Hotel Villa Brinly ligger på Strandvejen i Skotterup, blot fem minutters kørsel syd for det historiske Helsingør. Hotellet udstråler personlig charme og dedikation fra værtsparret Annette Buch Petersen og Erik Steen, som har været ejere siden 2006. Beliggende tæt på både skov og strand, har parret indrettet hotellet med stor respekt for stedets ånd og historie, hvilket har skabt en unik lille perle med en helt særlig personlighed.
Hotel Villa Brinkly er perfekt til mindre grupper der søger ro og nærvær. Udover hyggelige mødelokaler i form af pejsestuen, morgenmadsstuen og havestuen tilbyder hotellet også 10 individuelt indrettede værelser. Er der brug for mere plads enten til flere deltagere eller til teambuilding, så har stedet fine lejligheder og mere plads ganske tæt på hotellet.
Måske du i forvejen kender Annette fra Food by Heart, som har haft adresse på Frederiksberg. Annette laver stadig mad med hjertet – og det kan smages!
Hotel Villa Brinkly serverer unikke og veltilberedte retter, der afspejler en dyb kærlighed til lokale råvarer. Skovens vitaminrige bund giver farve til tallerkenen, mens morgenens fangst fra Øresund tilberedes med et kreativt twist. Fokus er på sund mad, der fylder kroppen med energi og glæde; grøntsagerne er hovedrollen, mens kødet spiller birollen. Maden er lavet med hjertet, uden at gå på kompromis med smagen. Dagens ret varierer med årstiderne og demonstrerer Annettes alsidighed og kreative tilgang til madlavning.